Vo2 Max

Når du begynder at træne løb, vil du ret hurtigt støde på ordet “VO2 max”. Det er i bund og grund et tal, som du kan bruge til at sammenligne din form. Jo højere VO2 max, jo bedre form er du i.

Derfor bruger mange atleter den som et tal, de holder øje med, når de skal se, om formen går frem eller tilbage.

Det er noget med din iltoptagelse at gøre. Derfor bliver det også kaldet “den maksimale iltoptagelse“.

For den almindelige motionist, er det ikke noget du behøver dykke dybere ned i.

Garmin ure viser den

Har du et Garmin løbeur, så laver den en beregning for dig – jo mere du træner, jo højere skulle den forhåbentlig gerne blive.

Du skal nok tage Garmins beregning som en guideline.

Vil du have det præcise tal, skal du have foretaget en VO2 max test. Det er dog ikke alle, der lige har sådan noget udstyr, så det koster typisk fra 1.000 kroner og opefter at få lavet sådan en test.

Den ligger også på min ønskeliste.

Af Brian Brandt

Motionsløber med indstilling som eliteløber.
Elsker at nørde løb og få mine børn involveret i min træning.
Her deles mine erfaringer i hverdagen med løb og familieliv.