Købstadsløbet Skjern 2023

Efter et mislykket forsøg på en PR til Hamborg Marathon, hvor jeg blev skadet, gik jeg et par uger i “genoptræning” og tænkte hvad der skulle ske. Enten skulle jeg forsøge at løbe et nyt Marathon en måneds tid senere – eller gå efter Købstadsløbet i Skjern, hvor jeg sidste år fik en 3. plads.

Valget endte på Købstadsløbet, selvom det kun er 7,5 kilometer.

Så kunne jeg også få min datter med til løbet. 🙂

Der blev lagt et program af Hechmann, frem mod løbet, hvor der blev fokuseret noget mindre på hårde intervaller end jeg havde forventet. Han mente at der ikke skulle meget til, før der kom fart i benene.

Træning op til Købstadsløbet

Jeg kunne have ønsket mig længere forberedelsestid, men der var kun 3 uger, fra jeg kunne løbe uden smerter efter min læg-fiber-forstrækning.

Fokus blev på nogle “race-tempo” intervaller, hvor jeg kun lige i 30 sekunder var nede at kysse 3:35, som var mit go-to tempo.

Det er det Hechmann kalder “Waves”. Prøv lige at se det er interval-pas. Det er til at blive helt ør i hovedet af, bare ved at kigge på det.

1. Warm up 15 min @ 04:50-05:31 min/km
   
2. Repeat 4 times
   1. Hard 30 sec @ 03:33-03:37 min/km
      
   2. Moderat 30 sec @ 04:12-04:21 min/km
      
3. Active 3 min @ 03:59-04:04 min/km
   
4. Recovery 2:30 @ 05:09-05:57 min/km
   
5. Repeat 4 times
   1. Hard 30 sec @ 03:33-03:37 min/km
      
   2. Moderat 30 sec @ 04:12-04:21 min/km
      
6. Active 3 min @ 03:59-04:04 min/km
   
7. Recovery 2:30 @ 05:09-05:57 min/km
   
8. Repeat 4 times
   1. Hard 30 sec @ 03:33-03:37 min/km
      
   2. Moderat 30 sec @ 04:12-04:21 min/km
      
9. Active 3 min @ 03:59-04:04 min/km
   
10. Recovery 2:30 @ 05:09-05:57 min/km
    
11. Repeat 4 times
    1. Hard 30 sec @ 03:33-03:37 min/km
       
    2. Moderat 30 sec @ 04:12-04:21 min/km
       
12. Active 3 min @ 03:59-04:04 min/km
    
13. Cool Down 15 min @ 04:50-05:31 min/km
    

De blev løbet på atletikbanen, ellers var jeg ikke kommet igennem dem. Fuld fokus hele vejen, for ikke at misse et slot.

Havde jeg selv planlagt min træning, havde det nok været noget 6×1.000m i pace 3:35 – men det var åbenbart ikke vejen frem her.

Race Day forberedelser

Race start

Erfaring tæller. Mere erfaring vinder.

Underligt citat måske – men det var hvad der skete på ruten.

Vi kommer godt afsted – og der er de typiske lykkejægere, som bare spurter afsted (efterskole-elever med alt for meget selvtillid). De havde sat selv Kipchoge på den første kilometer – og så gik de døde.

Det ender med at vi er en 3 stykker, der går i front. En ligger sig et par hundrede meter foran, men han er aldrig ude af syne. Cirka halvvejs er han hentet ind og vi løber nu samlet.

I et for mig alt for lavt tempo. Kun omkring 3:50. Det undrer mig.

Men jeg er også nervøs for at presse på – for hvad nu hvis jeg ikke kan holde hjem. Og jeg havde jo været skadet 4 uger før.

Pludselig er min hjerne på overarbejde – og jeg holder mig bare i deres tempo. Min hjerne ender på, at jeg tager dem i spurten.

Da der er cirka 2 kilometer tilbage, falder den 3. løber fra.

Og der har jeg gode ben stadigvæk. Så jeg prøver at sætte tempo, og trækker faktisk lidt fra.

Indtil den anden løber laver en spurt, lægger sig ind foran mig og sætter tempoet ned. Ødelægger min rytme.

Jeg går udenom at sætter tempoet op igen.

Han sætter et nyt ryk ind, løber ind foran og sætter tempoet ned.

What the fuck tænker jeg. Det er sgu med vilje.

Var sgu meget tæt på at sparke ham ned – med vilje.

Helt paf og nu ødelagt rytme, beslutter jeg mig for at bare blive bag ved ham og så tage ham i spurten – for jeg må tydeligvis have bedre ben.

Slutspurten — der gik galt

Vi kommer ind på opløbsstrækningen. Der er lige en rundkørsel vi skal rundt om, og så vurderer jeg, at der nok er 400 meter ned til mål.

Jeg havde løbet og tænkt at fra rundkørslen, sætter jeg spurten ind.

Så da vi kommer forbi rundkørslen går jeg forbi ham i en spurt.

Og kommer nok 10 meter foran – for jeg kan ikke ane ham bag mig længere. Jeg tænker bare, fedt – kør på.

Indtil jeg kan mærke mælkesyren. Den pumper bare løs i kroppen.

Og begynder at hive efter vejret. Alt luften er helt ude af kroppen.

Iltmangel.

Fuck.

200 meter til mål.

Jeg må simpelthen lige sætte farten ned, for at kunne få luft.

Det er nok til, at jeg ser ham komme forbi mig.

50 meter til mål.

Det er for sent.

Slutspurten er ikke nok, han kommer ind få meter før mig.

Fuck.

Søvnløs nat i vente.

2. plads

Jeg vekslede min 3. plads fra 2022 til en 2. plads. Det er jo godt nok. Men skulle jeg vinde Købstadsløbet var det i 2023. Ham jeg løb imod er 10 år yngre, har mere erfaring (tydeligvis) med Race og det bliver ikke nemmere for mig at holde formen ved lige.

Jeg mister 0,7% af min VO2max hvert år, bare på grund af alderen.

Det går kun nedad :-).

Men så må jeg bare træne hårdere – mere fokus på teknik – mere fokus på timing – mere fokus på hovedet.

Jeg kommer stærkt tilbage i 2024 – efter min 1. plads.