Kategorier
Træningslog

Uge 4 – Mere mængde + speed

Jeg øgede mængden af kilometer i uge 4 – også lidt flere end først planlagt. Det er nogle gange hvad der sker, når du føler benene er gode.

En tur der ellers bare skulle have været 5 kilometer, endte på 8,5 km. Det blev dog ligeså meget en hyggetur, da jeg havde sønnike med på cykel, og vi valgte at dreje til venstre mod Momhøje, i stedet for ud på den kedelige vardevej.

Ugens løbeprogram

Uge 4
30 min styrketræningX (mtb tur)
7 km / 5:30X (8 km)
8 km / 5:30 / 4:30Skift pace
per 1 km
X (7 km)
30 min styrketræningX (35 min)
8 km / 5:30X 8,5 km
4 km opvarm + 4 km afjog / 5:30
Bakketræning / 6x30sek all-out
X 11,5 km
Total 35 km

Jeg løb 27 km i uge 3, og i denne uge øgede jeg med 8 km. Samtidig kørte jeg en MTB tur med min bror om mandagen i en times tid. Så mine ben har været aktive i uge 4. De har dog ikke været ømme, men fint friske – specielt om søndagen, hvor jeg lavede bakkeløb.

Bakkeløb

Jeg har glædet mig til bakkeløb – men har haft svært ved at finde en ordentlig bakke. For jeg skal spurte i 30 sekunder op af bakken.

Hvor stor stigning skal der være?

Hvor lang skal den være?

Jeg løb til Momhøje, som er et sted med skov og bakker. Der fandt jeg en rigtig stejl bakke, men det tog kun 15 sekunder at komme op.

I stedet fandt jeg en lidt længere bakke, men knap så stejl. Den tog 30 sekunder. Så det er perfekt de næste par gange – men når jeg bliver bedre til bakken, tager det måske kun 20 sekunder. Så skal jeg finde en længere eller mere stejl bakke.

Det får dog pulsen rigtig godt op – og jeg kan mærke det giver lidt mere ømme baller dagen efter. Så noget har det givet :-).

Danmark Løber – Virtuelt løb

Søndag stod også på et Virtuelt Løb – Danmark Løber. Det var lidt en hurtig beslutning, for jeg skulle alligevel ud og løbe 10 km, godt nok med indlagt bakkespurter.

Jeg fik en del fra gaden med på det. Så der var både voksne og børn, der alle løb eller gik 5 km. Det var faktisk en skøn oplevelse og vi havde en lille medaljeoverrækkelse til børnene bagefter i det gode vejr.

Tak til de forskellige arrangører af det løb.

Lidt stemningsbilleder fra ugen der gik

Af Brian Brandt

Motionsløber med indstilling som eliteløber.
Elsker at nørde løb og få mine børn involveret i min træning.
Her deles mine erfaringer i hverdagen med løb og familieliv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *