Nu er den første uge overstået, i mit 10 ugers løbeprogram. Det har været en forholdsvis let uge, hvor der skulle lidt kilometer i benene og gang i lidt styrketræning.
Den forløb således:
30 min styrketræning | Mandag | |
6 km / 5:15 | Tirsdag | |
4 km / 5:15 + 2 km / 4:30 | Torsdag | |
45 min styrketræning | Fredag | |
8 km / 5:15 | Søndag |
Det gav stort set ikke sved på panden. De 8 kilometer løb jeg i mørke, og det var pivkoldt, nok derfor det ikke gav sved.
Til gengæld kom jeg til at give fredagens styrketræning lidt meget gas med vægte og børn på ryggen. Det satte sig i måsen, som stadig mandag var lidt øm. Du kan se mine styrketræningsøvelser til løbere her.
Nu venter uge 2, hvor der stadig ikke er meget hastighed på, men øger den samlede mængde med 3 kilometer. Jeg glæder mig lidt til søndag, hvor der er lagt 5 x 15 sekunders sprint ind efter en 10 kilometer.
Et par stemningsbilleder fra ugen der gik.
Lunges med Sejr på ryggen
Nova på ryggen til en omgang squats
Så meget kan jeg se, når jeg løber i mørke med min pandelampe.
Klar til en frisk løbetur
på en iskold solskinsmorgen