Kategorier
Løb

Kontinuerlig træning = højt kondital

Det går godt med min træning. Der har ikke været skader. Ingen længere pauser – og det kan mærkes på konditallet.

Mit Garmin Forerunner 645 ur meldte i dag om, at jeg nu har et kondital (Vo2Max) på 59. Det er alltime high for mig.

Ny PR på 10 km

Det var egentlig bare et tempopas, hvor jeg skulle holde pace 4:00 over 10 km. Så vidste jo godt, at jeg ville få en ny Personlig Rekord på 10 kilometer distancen.

Jeg nåede lige under:

PR – 10 km på 39:59

Pace: 4:00

Jeg er ikke i tvivl om, var jeg tilmeldt en løbekonkurrence, hvor ruten også var lidt mere flad og jeg havde nogle at løbe med, så var jeg også kommet væsentlig længere ned.

Det må vente til efter corona er væk.

Ny træningsstrategi

Jeg har de sidste par måneder haft en træningsplan, hvor jeg løb 2 interval træningspas og et langt træningspas (på omkring 80 minutter).

Føler dog lidt, at min form står lidt i stampe. Mine intervaller på 6 x 1 km bliver ikke hurtigere. Det er stadig svært at nå ned på 3:35 eller bare 3:40.

Derfor prøver jeg nu skrue lidt mere op for intensiteten. Min grundform er også ret skarp, så tænker kroppen kan holde til det nu.

Så jeg dropper den lange tur og sætter i stedet nogle sprint ind.

Den næste måned vil jeg køre 3 træningsformer i ugen:

  1. 6 x 1 km i pace 3:35 – 2 min jog imellem
  2. 3 x 3 km i pace 3:45 – 3 min jog imellem
  3. 12 x 400 m i pace 3:15 – 1 min jog imellem

Det er min plan at gøre det i 4 uger frem. Og så forhåbentlig skulle jeg gerne have forbedret mit kondital
– og være klar til at komme sub18 på 5 km.

Af Brian Brandt

Motionsløber med indstilling som eliteløber.
Elsker at nørde løb og få mine børn involveret i min træning.
Her deles mine erfaringer i hverdagen med løb og familieliv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *