Corona har fået sparket – og nu er motionsløbene igang igen. Hurrahh. Derfor var det nu muligt at deltage i Skjern Købstadsløb, som jeg skulle have løbet for 2 år siden og var mit første “løbemål”.
Egentlig havde jeg efter at være kommet under de 18 min på 5 kilometer, havde jeg bestemt mig for at løbe marathon på under 3 timer.
Skjern Købstadsløb blev til noget
Men da jeg i april måned så, at Skjern Købstadsløb blev til noget, besluttede jeg for at træne op til 7,5 kilometer-løbet i Skjern d. 1. juni.
Derfor gik jeg væk fra de lidt længere og rolige ture, og gik i gang med hårdere intervaller igen. Det er nu også skide fedt at løbe hårde intervaller. Jeg elsker at smadre mig selv og hænge med tungen ud af munden. Det er verdens bedste følelse. Bagefter.
Optakten til Skjern Købstadsløb
Jeg havde faktisk en masse rigtig gode træningspas igennem slut april og start maj måned. Flere gode 6 x 1 km omkring 3:35 per kilometer.
Der skete dog det rådne, at jeg fik en overbelastning i min læg 10 dage før motions-løbet. Derfra fik jeg kun løbet 3 små rolige ture. Og den sidste var 3 dage før løbet, hvor jeg efter 6 kilometer fik et stød i læg’en igen. For f*** sake.
Men jeg holdte mig ellers til kostplanen. Koncentreret rødbedesaft. Ingen alkohol. Meget lidt sukker. Godt med kulhydrater.
På dagen stod jeg helt skarp rent kostmæssigt. Faktisk har jeg aldrig haft bedre forberedelse på den front. Følte mig virkelig klar.
På nær den rådne læg. Den var jeg meget nervøs for.
Kosten op til løbet
Det her bliver min formel næste gang jeg skal til konkurrence.
Jeg havde holdt godt igen med alt for meget overspisning, så jeg stod knivskarpt på 69,5 kilo.
Jeg drak 30 ml koncentreret rødbedesaft (Beet It) hver eftermiddag i 7 dage op til. Drak 2,5 liter vand dagen før. Fyldte godt med kulhydrater indenbords i dagene op til.
Løbsdagens kost og opvarmning:
Kl. 6.50
God portion havregrød + 0,5 liter vand
Kl. 9.00
1 stykke rugbrød med 2 skiver ost + 1 banan
1 liter vand inden frokost
Kl. 12.00
God portion hvid ris, 1 bolle, grøntsager, 1 æg og grøntsager
1 liter vand inden eftermiddag
Kl. 16.00
1 hvid bolle med nutella
70 ml koncentreret rødbedesaft + 2 koffeinkapsler
Kl. 17.30
1 banan + 0,35 liter energidrik drukket frem til 18.30
Kl. 18.45
Energi-gel + 0,15 liter energidrik til at skylle ned med.
Det var det sidste jeg drak og spiste inden løbet.
Kl. 19.00
Begyndte opvarmning med at svinge led benene, små stræk.
Kl. 19.10
Satte mig på kondicykel (ville skåne mine ben mest muligt).
Cyklede 12 minutter. Løb derefter ned til start (cirka 800 meter). Tog et enkelt stigningsløb dernede. Stillede mig til start.
Kl. 19.30
Løbet gik over stok og sten.
Selve løbet
Der var cirka 450 tilmeldte løbet. 2 store efterskoler gjorde, at der stod rigtig mange skarpe drenge ved målstregen. De stod i Nike Next% løbesko og jeg tænkte – de her kommer til at løbe stærkt.
Og rigtigt nok – en 8 – 10 unge gutter nærmest spurtede alt hvad de kunne da løbet blev skudt i gang. Som skudt ud af en kanon var de langt foran.
Min taktik jeg havde visualiseret mig selv, var at holde mig lige bag den forreste og så stikke af 1-2 kilometer før.
Men de her drenge, de lagde ud i et tempo omkring 3:10. Fuck.
Jeg fulgte med de første 400-500 meter og tænkte – nej, de kommer til at knække nakken, eller også gør jeg. Så jeg sænkede tempoet til omkring 3:35 og lod dem løbe.
Drengene gik selvfølgelig kolde
Efter 2 – 2,5 kilometer begyndte de “hovmodige” drenge at dale i tempo, og jeg gik ligeså stille forbi dem allesammen. Måbende så de den gamle idiot overhale dem ligeså stille :-).
Til gengæld var der så kommet en anden løber, som ligeså stille kom op på siden af mig og trak lidt væk. Lå nok i et 3:25-3:30 tempo – og det var jeg ret bekymret for at holde på med. Så han fik lov at løbe.
Efter 3,5 kilometer lå jeg sammen med en anden 2 meter høj løber og ham den anden lå 200 meter foran. Den formation holdte vi til 6,5 kilometer, hvor jeg begyndte at mærke lidt i min læg. Fuck.
Derfra havde jeg troet at jeg skulle jerne igennem og se hvad det kunne trække. Men mistede lidt selvtilliden, da det stak lidt i læg’en.
Så i stedet for at satse hele butikken, satsede jeg på at holde min 3. plads og holde de unge drenge bag mig. Det var trods alt stadig en podie-plads og en pokal.
Det begyndte samtidig at stå ned i lårfede stråler – så jeg hverken kunne se frem eller tilbage. Og de sidste 600 meter var på brosten/glatte sten – ikke ligefrem verdens bedste underlag at spurte på, når det var halvvejs oversvømmet.
Det hele endte i silende regnvejr på 28:05 minutter for de 7,5 km.
Den tid er jeg faktisk godt tilfreds med – forventede omkring de 28 minutter, da min optakt havde været lidt sløv rent træningspas.
Mine erfaringer fra løbet
Jeg kan heldigvis tage en masse med. Først og fremmest en sød lille pokal. Det er alligevel sjovt.
1. pladsen blev taget af en løber, som godt var klar over at han kom for at vinde. Han var overlegen hele vejen. Faktisk løb han forkert cirka halvvejs på ruten, og kom måske 200 meter bagud – der valgte han så bare at spurte op foran os igen, og gå 200 meter forbi os – uden problemer. Røvhul :-).
Den rigtige kost på dagen
Jeg fik mere erfaring med at spise på selve løbsdagen. Flere mindre portioner igennem dagen fungere godt. Energidrik 1 time før og en energi-gel gjorde ikke noget ved maven. Følte til gengæld masser af overskud. Både energi-niveau og i benene.
Lad dig ikke rive med
Jeg blev revet lidt med stemningen, da de drenge spurtede i starten. Det kommer jeg til at tænke over næste gang, at jeg skal stole på mit eget tempo. De er de unge, naive og alt for over-modige, der skal jeg være den snu gamle ræv.
Rytme er vigtig
Jeg kunne mærke at jeg faldt ind i en god rytme på ruten – og kiggede ikke på mit ur. Det gjorde at ruten føltes hurtig og pludselig var der kun 1 kilometer tilbage. Jeg skal stole mere på at jeg kan, fremfor hvad mit Garmin-ur siger jeg kan.
Nu glæder jeg mig bare til for alvor at komme i gang med min marathon træning – og så være endnu mere klar igen næste år, når jeg kommer tilbage for at vinde Skjern Købstadsløb. Skal nok få den guldpokal!